Koldrøget Svinemørbrad

Beskrivelse:
Mørbraden lægges i en lage af:
100g. groft salt
50g. sukker
Lille håndfuld knust enebær
Lille håndfuld stødt koriander

Ovenstående blandes godt sammen og drysses jævnt under og over mørbraden.

Mørbraden skal stå på køl i ca. 10-12 timer og skylles efterfølgende godt, så der ikke er mere salt på mørbraden. Derefter tørres mørbraden godt af og skal ligge til tørre i køleskab i ca. 6 timer (skal være helt tør).

Ved grillen:
Røgesmulden (røgemel) lægges i røgebakken i et stort " U " så det fylder hele røgebakken (ca. 25 mm højt ). Der tændes op med sprit i den ene ende i en lille fordybning. Lad ilden gå ud af sig selv, og læg derefter mørbraden på risten. Låget lægges på. HUSK at begge spjæld skal stå åbne.
Røgetemperaturen må ikke komme over 25 grader.
Grillen skal stå køligt, og det bedste tidspunkt er derfor om natten eller i vinterhalvåret.
Mørbraden er færdig efter ca. 10 - 12 timer.
Evt. efterfyldes med savsmuld, der hvor savsmulden er udbrændt til ca. 2 cm. fra gløderne.
På denne måde antændes savsmulden automatisk.


Daddy's Outdoor | CVR: 28986114 | Grønnegade 4A, 3400 Hillerød - Danmark | Tlf.: 2081 4950